Ingredienser
-
1 hamburgerryg
-
Vand
-
5 laurbærblade
-
10 knuste peberkorn
Et par ord om vores opskrift
Hamburgerryg er en regulær del af svinekammen eller svineryggen, der er saltet og røget – og som skal koges, før den kan serveres. På andre sprog hedder hamburgerryg kassler, bare så du ved det.
Kogetiden for en hamburgerryg er 45 minutter i krydret vand. Herefter skal kødet trække 15 minutter i kogevandet, gerne længere. Og så må der spises.
Se også vores opskrift på hamburgerryg med stuvet spidskål.
Du må endelig ikke salte vandet, som hamburgerryggen skal koge i – kødet er rigeligt salt i forvejen. Til gengæld må du hjertens gerne fjerne plastikken, som kødet er snøret ind i. Denne plastik er ganske vist ikke giftig og kan sagtens tåle kogning, men det er meget lettere at tage af kødet, når det er koldt.
Som tilbehør til hamburgerryg spises der i mange danske hjem kartofler, gulerødder, blomkål, smørsovs og et drys persille. Og en klat sennep på kødet. Vi foreslår et lille twist:
I stedet for kartofler og kogt blomkål serverer du lune, lækre blomkålskroketter, i stedet for gulerødder serverer du haricot verts / grønne bønner (vi spiser alt for få bønner), og i stedet for persille og smør serverer du persillepesto. Sennep er stadig en fin idé.
Her er en god, nem opskrift på blomkålskroketter.
Her er en god opskrift på persillepesto (i forbindelse med en anden blomkålsret).
I øvrigt er nykogt hamburgerryg genialt pålæg til frokost, fx med røræg og purløg. Eller som glaseret ‘skinke’.
Ingredienser
1 hamburgerryg | |
Vand | |
5 laurbærblade | |
10 knuste peberkorn |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag plastikken af hamburgerryggen |
2
Færdig
|
Sæt hamburgerryggen over i en gryde med vand, der lige dækker |
3
Færdig
|
Bring vandet i kog og fjern hvidt skum med en hulske |
4
Færdig
|
Tilsæt krydderier og kog hamburgerryggen 45 minutter ved svag varme under låg |
5
Færdig
|
Lad hamburgerryggen trække yderligere 15 minutter i det varme, krydrede vand - gerne længere |
6
Færdig
|
Servér hamburgerryggen i 1/2 cm tykke skiver med en god sennep |