Ingredienser
-
1.2 l vand
-
Indvolde, vinger og evt. hals fra and
-
1 løg i kvarter
-
1 gulerod i grove stykker
-
5 laurbærblade
-
10 hele allehånde
-
10 peberkorn, let knust
-
1 spsk. æbleeddike
-
1 spsk. sukker
-
Desuden
-
50 g smør
-
5 spsk. mel
-
Kulør
Et par ord om vores opskrift
Denne opskrift på andesovs / brun sovs kræver, at du laver en langtidsstegt and (evt. efter vores opskrift).
Ideen er nemlig, at du placerer et fad med vand, urter og krydderier under anden, mens den står og hygger sig 4-5 timer i ovnen – og drypper dejlig kødsaft og fedt ned i fadet.
På den måde laver sovsen næsten sig selv. Bagefter skal du bare si sovsen, skumme fedtet af og piske en smørbolle og et par dråber kulør i. Det tager max. 10 minutter. Bum, så er der serveret!
Hvordan smager en lækker andesovs så? Tja, vi synes, den herlige brune sovs skal smage af den and, den skal spises til. Sovsen skal til gengæld hverken smage af portvin, rødvin, bouillon, krydderier. Eller fløde.
Især ikke af fløde! Der er i forvejen rigeligt med fedt i anden, i de brunede kartofler og i rødkålen. Hvis sovsen så også er fed, bliver I alle sammen ulideligt mætte (og tykke).
Se også vores opskrift på gammeldags brun sovs til flæskesteg.
Vi beregner hele 2 deciliter brun sovs til hver person. Hvis andesovsen ikke bliver spist på dagen, smager den fantastisk med kartofler og anderester dagen efter.
Du kan sagtens lave sovsen 100% klar dagen i forvejen eller om formiddagen. Ved servering skal du så bare varme sovsen langsomt op, så den ikke brænder på. Beregn 10 minutter.
På falderebet får du lige et par andre opskrifter, der kan være nyttige sammen med anden (ikke mindst juleaften og Mortens Aften):
Ingredienser
1.2 l vand | |
Indvolde, vinger og evt. hals fra and | |
1 løg i kvarter | |
1 gulerod i grove stykker | |
5 laurbærblade | |
10 hele allehånde | |
10 peberkorn, let knust | |
1 spsk. æbleeddike | |
1 spsk. sukker | |
Desuden |
|
50 g smør | |
5 spsk. mel | |
Kulør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Hæld de 9 første ingredienser i fadet, der skal stå under anden i ovnen under langtidsstegning – mindst 4 timer |
2
Færdig
|
Når anden er stegt, hælder du indholdet af fadet i en sigte over din sovsegryde |
3
Færdig
|
Skum fedtet af og gem til rødkål og pensling af anden |
4
Færdig
|
Kog sovsen ind, til der er 2 dl tilbage per person |
5
Færdig
|
Ælt smør og mel sammen til en smørbolle - smid i sovsen - pisk smørbollen ud i væsken - tilsæt kulør - og kog sovsen igennem 5 minutter |
6
Færdig
|
Smag til med salt og peber |