Opskrift: Sprød kartoffeltimbale
med timian og muskatnød

0 0
Opskrift: Sprød kartoffeltimbale

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg kartofler
2 skalotteløg
2 dl piskefløde
2 æg
0.25 muskatnød, revet
1 tsk. timian
1 tsk. salt

Perfekt tilbehør til al slags stegt kød – bøf, lammesteg, kylling mv.

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Det kan godt være, man spiser ris til alting ude i Asien. Og pasta overalt i Italien. Men her i Danmark skal der kartofler på bordet. Kogte kartofler, brasede kartofler, friterede kartofler, kartoffelmos, kartoffelpandekager, kartoffelgratin. Vi danskere elsker bare ALT med kartofler.

Hvis du ikke har prøvet at lave kartoffeltimbale før, vil vi hermed gerne give dig to højtidelige løfter: Det er ikke spor svært at lave. Og dine gæster vil elske smagen.

Dybest set skal du bare rive nogle kartofler, presse væden fra dem og blande dem med løg, fløde, æg og krydderier. Kartoffelblandingen skal nu fordeles i et antal små ovnfaste kokotter af porcelæn, folieforme eller store muffinsforme – og herefter passe sig selv i ovnen i 45 minutter. Så er der serveret.

Du skal smøre formene godt, før du hælder kartoffelblandingen i. Ellers kan det være svært at vippe de færdige timbaler ud af formene ved servering. Hænger kartoffeltimbalerne fast, må du servere dem direkte i formen på gæsternes tallerkener.

Kartoffeltimbale er det perfekte tilbehør til bøf, til oksemørbrad, til lammekølle – ja, til al slags stegt kød. Det ser elegant ud og smager fantastisk.

Ingredienser

Antal personer:
1 kg kartofler
2 skalotteløg
2 dl piskefløde
2 æg
0.25 muskatnød, revet
1 tsk. timian
1 tsk. salt
3 fra 13 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Riv kartoflerne groft ned i et viskestykke og pres væden fra

2
Færdig

Hak skalotteløgene fint

3
Færdig

Pisk de øvrige ingredienser sammen og bland kartoffel og løg i

4
Færdig

Smør 8 små kokotter eller folieforme grundigt med olie

5
Færdig

Fordel kartoffelmassen i formene

6
Færdig

Bag 45 minutter i en 175 grader varm ovn på næstnederste rille

7
Færdig

Tip kartoffeltimbalerne ud på et fad ved servering – eller servér direkte af formene

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Pasta med laks og spinat
forrige
Opskrift: Pasta med laks og spinat
Opskrift: Løvstikkesalt (hjemmelavet grøntsagsbouillon)
næste
Opskrift: Løvstikkesalt (hjemmelavet grøntsagsbouillon)
Opskrift: Pasta med laks og spinat
forrige
Opskrift: Pasta med laks og spinat
Opskrift: Løvstikkesalt (hjemmelavet grøntsagsbouillon)
næste
Opskrift: Løvstikkesalt (hjemmelavet grøntsagsbouillon)

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here