Ingredienser
-
750 g jordskokker
-
2 æbler
-
1.5 citron
-
25 g frisk ingefær
Et par ord om vores opskrift
Jordskokker er en genial grøntsag. De smager pragtfuldt i rå tilstand – som sprøde, friske nødder. Her kan du bare gnaske dem, som de er, eller for eksempel bruge dem i en skøn jordskokkesalat.
Også tilberedt smager jordskokker fantastisk. Prøv fx lynsyltede jordskokker eller en god, gammeldags cremet jordskokkesuppe med bacondrys.
Men vidste du, at du også får en virkelig lækker juice ud af jordskokker? Den rå jordskokkesaft er mild og venlig og vil gøre lykke på ethvert veldækket brunchbord. For at give juicen lidt sødme og kant kan det varmt anbefales at tilsætte æbler, citron og ingefær.
Derfor: Frem med slowjuiceren…
Ud over at smage godt er jordskokker en særdeles sund og grov grøntsag fyldt med vitaminer og gode kostfibre. Jordskokker har en antiinflammatorisk virkning og styrker dermed immunforsvaret. Desuden indeholder jordskokker stoffet inulin der giver en bedre fordøjelse og et sundere tarmsystem kilde.
Jordskokkernes tarmstimulerende egenskaber kræver naturligvis, at du spiser den fiberrige pulp, der bliver til overs efter at have presset jordskokker og æbler. Denne pulp smager herligt, når du lige overhælder den med lidt af den færdige juice. Til gengæld smager pulpen efter citron og ingefær ikke særlig godt.
Apropos sundhed: Hvis du kan bevare skrællen på jordskokkerne, er det bedst; her sidder mange af grøntsagens vitaminer. Du kan eventuelt prøve at gnubbe jordskokkerne med den grove side af en grydesvamp for at fjerne den genstridige jord.
Savner du i øvrigt inspiration til gode slowjuicer opskrifter, så se her: Havtorn, mango, blåbær, granatæble, grønkål, hvidkål, gulerødder, rødbeder og tomater.
Ingredienser
750 g jordskokker | |
2 æbler | |
1.5 citron | |
25 g frisk ingefær |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rens jordskokker og befri æbler for kernehus – pres begge dele, gem pulpen, overhæld med lidt af den færdige juice og spis ved en anden lejlighed |
2
Færdig
|
Skær det meste skal af citron og ingefær – pres begge dele og kassér pulpen |
3
Færdig
|
Bland juicen og drik hurtigst muligt |