Ingredienser
-
400 g skrællet bagekartoffel
-
1 dl mælk
-
1 æg
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. revet muskatnød
-
Lidt olie
Et par ord om vores opskrift
Når du serverer rødt kød som bøf, oksemørbrad, roastbeef eller fx en teres major, er det tit og ofte i en festlig anledning, ikke sandt? Og så skal tilbehøret naturligvis være tilsvarende festligt.
Kartoffelpuré bagt i ovnen er en elegant og superlækker måde at spise kartofler på. Det er som en forfinet kartoffelmos, der oven i købet er virkelig nem at lave.
På billedet har vi ladet kartoffelpureen blive i formene, men hvis du smører formene med en smule smør eller olie, er kartoffelpureen let at vippe ud på gæsternes tallerkener. Og bare rolig; de ser stadig pæne ud.
Brug gerne bagekartofler, når du laver kartoffelpuré. Bagekartofler er melede og koger perfekt ud på højst 10 minutter, når du lige har skåret dem i skiver først.
Vi foreslår at krydre med revet muskatnød, men du kan naturligvis også vælge andre smage. Fx timian, hvidløg eller ost (eller alle 3 ting på én gang).
Som du ved, findes der mange forskellige slags lækkert tilbehør med kartofler. Pommes Anna, rösti, kartoffeltimbale osv. Kartoffelpuré er lige så raffineret i smag og udseende, indeholder mindre fedtstof og er måske den nemmeste variant at lave.
Servér eventuelt din kartoffelpuré og det røde kød med en lækker rødvinssovs (sauce bordelaise) eller champignonsovs og et godt glas rødvin.
Ingredienser
400 g skrællet bagekartoffel | |
1 dl mælk | |
1 æg | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. revet muskatnød | |
Lidt olie |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær kartoflerne i tynde skiver og kog dem 10 minutter i letsaltet vand |
2
Færdig
|
Hæld vandet fra og mos kartoffelskiverne, gerne med stavblender |
3
Færdig
|
Pisk de øvrige ingredienser (minus olie) sammen |
4
Færdig
|
Pisk eller mos kartofler og mælkeblanding grundigt sammen |
5
Færdig
|
Smør små ovnfaste forme med olie |
6
Færdig
|
Fyld formene med kartoffelpuré |
7
Færdig
|
Bag 10 minutter midt i en 200 grader varm ovn |
8
Færdig
|
Skru ovnen over på grill og giv kartoffelpureen ca. 5 minutter mere - eller til overfladen er smukt lysebrun |
9
Færdig
|
Servér straks, enten i formen eller vippet ud på tallerkenen |