Opskrift: Nem og elegant kartoffelpuré
med muskatnød

Opskrift: Nem og elegant kartoffelpuré

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
400 g skrællet bagekartoffel
1 dl mælk
1 æg
1 tsk. salt
0.5 tsk. revet muskatnød
Lidt olie

Det perfekte tilbehør til bøf, oksemørbrad og roastbeef

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Når du serverer rødt kød som bøf, oksemørbrad, roastbeef eller fx en teres major, er det tit og ofte i en festlig anledning, ikke sandt? Og så skal tilbehøret naturligvis være tilsvarende festligt.

Kartoffelpuré bagt i ovnen er en elegant og superlækker måde at spise kartofler på. Det er som en forfinet kartoffelmos, der oven i købet er virkelig nem at lave.

På billedet har vi ladet kartoffelpureen blive i formene, men hvis du smører formene med en smule smør eller olie, er kartoffelpureen let at vippe ud på gæsternes tallerkener. Og bare rolig; de ser stadig pæne ud.

Brug gerne bagekartofler, når du laver kartoffelpuré. Bagekartofler er melede og koger perfekt ud på højst 10 minutter, når du lige har skåret dem i skiver først.

Vi foreslår at krydre med revet muskatnød, men du kan naturligvis også vælge andre smage. Fx timian, hvidløg eller ost (eller alle 3 ting på én gang).

Som du ved, findes der mange forskellige slags lækkert tilbehør med kartofler. Pommes Anna, rösti, kartoffeltimbale osv. Kartoffelpuré er lige så raffineret i smag og udseende, indeholder mindre fedtstof og er måske den nemmeste variant at lave.

Servér eventuelt din kartoffelpuré og det røde kød med en lækker rødvinssovs (sauce bordelaise) eller champignonsovs og et godt glas rødvin.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Skær kartoflerne i tynde skiver og kog dem 10 minutter i letsaltet vand

2
Færdig

Hæld vandet fra og mos kartoffelskiverne, gerne med stavblender

3
Færdig

Pisk de øvrige ingredienser (minus olie) sammen

4
Færdig

Pisk eller mos kartofler og mælkeblanding grundigt sammen

5
Færdig

Smør små ovnfaste forme med olie

6
Færdig

Fyld formene med kartoffelpuré

7
Færdig

Bag 10 minutter midt i en 200 grader varm ovn

8
Færdig

Skru ovnen over på grill og giv kartoffelpureen ca. 5 minutter mere - eller til overfladen er smukt lysebrun

9
Færdig

Servér straks, enten i formen eller vippet ud på tallerkenen

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Stegt kyllingebryst, østershatte, pasta
forrige
Opskrift: Stegt kyllingebryst, østershatte, pasta
Opskrift: Vegetar quesadilla
næste
Opskrift: Vegetar quesadilla med kartoffelskiver, spinat og forårsløg
Opskrift: Stegt kyllingebryst, østershatte, pasta
forrige
Opskrift: Stegt kyllingebryst, østershatte, pasta
Opskrift: Vegetar quesadilla
næste
Opskrift: Vegetar quesadilla med kartoffelskiver, spinat og forårsløg

Tilføj Din Kommentar